Så er jeg kommet godt igang med mine PI-sokker som er januar måneds sokker i "Sokker 2009".
Jeg var lidt længere om at komme igang end beregnet, så nu skal der strikkes igennem for at nå det inden januar løber fra mig. Det har taget så lang tid, fordi jeg har været opsat på at lave et mønster som går op med talet pi efter disse decimaler: 3,14159 26535 89793 23846 26433 83279 50288 41971 69399 37510 - uden at skulle lægge til og trække fra. Så jeg har regnet og regnet på centimeter og strikkefasthed på indtil flere forskellige garner.
Jeg vil ikke afsløre alt for meget om modellen endnu. Men jeg kan afsløre at hvis min opskrift kommer til at passe som tiltænkt er hele pi med alle decimaler som nævnt ovenfor præsenteret i hver sok.
Jeg bruger et multifarvet strømpegarn fra Opal og et ensfarvet Alpacca garn, som jeg fandt rester af i mit lager.
Fortsættelse følger.... nu skal der strikkes.
No comments:
Post a Comment