Wednesday, October 29, 2008

Lilly-model ukendeliggjort

Da min venindes lille datter, Frida, skulle døbes, dukkede moderen op i min døråbning med et brag af en slut-firser konfirmationskjole i hånden - med puf-ærmer, overdimensioneret krave og hele marengs-looket. Hun havde en ydmyg forespørgsel: Kan det her blive en dåbskjole til Frida???

Jeg vendte og drejede de mange meter broderi anglaise - forundret - havde vi virkelig iført os sådanne kjoler da vi skulle konfirmeres?? Jeg klippede og pillede op i en uendelighed og redigerede konfirmationskjolen til ukendelighed...

Her er resultatet:





Der blev endda til en lille kyse. Jeg må indrømme, at jeg er ganske stolt af resultatet.

Tuesday, October 28, 2008

...for et postbud er min ven....

Min postkasse gemte gode sager til mig i lørdags



... og mere i går...




så nu er jeg ved at være klar til vinteren, til hyggetimer i sofaen :-) Mangler bare noget nyt garn.... Nå - nej, jeg er jo igang med at tynde ud i lageret... Men det bliver godt alligevel.

Nyt skud på stammen

Natten til lørdag fødte en veninde en fantastisk lille pige - 3 uger for tidligt, men hun vejer alligevel 3100g - Flot pige! Hun skal hedde Alma Viona. Stort tillykke til forældrene.

Det eneste lille problem med at nedkomme 3 uger for tidligt, er at man giver jo ikke en travl strikker en ærlig chance for at blive færdig med "velkomen til verden"-gaverne.....

Jeg nåede at blive færdig med en djævlehue i bomuldsgarn fra restekurven. Opskriften er fra Hendes Verden. Det er bare den sødeste hue og den må jeg simpelthen strikke flere af. Jeg har selv kreeret et par små vanter til i eget design, eller efter fri fantasi om man vil.

Friday, October 24, 2008

Nyt på pindene

Hmm - straks man får afsluttet et projekt og vender ryggen til strikke-kurven, så springer der nye masker på pindene.... Det er svært at komme af med sine UFO'er på den måde. Nå, men så længe de er afsluttet inden udgangen af oktober har jeg vel stadig overholdt mit mål for oktober!!!

Men her er ihvertfald et lille smugkig på de nye UFO'er der er observeret i stuen.




Tror ikke jeg vil afsløre alt for meget.. men det er noget med huer.... to be continued....

Vel og mærke kan jeg jo så prale af, at alt hvad der er kommet på pindene i år er fra garnlageret.. Der er ikke indkøbt et eneste nyt garnnøgle i år. Jeg er ret stolt :-)

Saturday, October 18, 2008

2 tilintetgjort og 1 færdiggjort

Endnu et UFO projekt er blevet helt færdigt. Indtil videre går det meget godt for mit oktober-mål.

Undervejs var der dog 2 projekter der måtte lade livet og genoptage en eksistens som garnnøgle. Den ene - en efterårscardigan til datteren - måtte simpelthen af pindene, da jeg opdagede at strikkefastheden var helt hen i vejret. Ved ikke lige hvad jeg havde i tankerne, da jeg startede det projekt. Det andet - en baby-trøje - var simpelthen for kedeligt. Det vrimler omkring mig med gravide veninder og har-lige-født-veninder og har en hel stak meget sjovere projekter i tankerne.....

Men først bringer vi lige et billede af den lilla hue fra Kim Hargreaves, som ikke fik et billede forleden. Her er den så:


Derudover har jeg færdiggjort et par sorte vanter. Virkelig nemt og hurtigt projekt. Eskimo på tykke pinde, opskrift fra Drops.

En aften foran TV'et og vupti... varme hænder i morgentrafikken. Hvorfor de så har ligget færdiggjorte i UFO-kurven siden sidste vinter ved jeg ikke - de manglede kun montering!!! Men det er jo mig i en nødde-skal. Montering er bare ikke min yndlingsbeskæftigelse indenfor striking...

Friday, October 17, 2008

Rapport fra Area 51

Så er der taget hul på at få UFO'erne ud af stuen.

Tadaaa - En lækker forårs/sommer bluse strikket i bomuld og hør fra HP Garn. Projektet blev påbegyndt under en ferie til Malta i september 2007... MEN, den blev færdig, jeg er stolt af den og den skal nok blive brugt her i løbet af vinteren også.



Så er der lige et par huer der er blevet gjort færdige. Den lyserøde er en kyse som der bliver fulgt op på ved senere lejlighed. Den lilla hue er en model af Kim Hargreaves og kittet blev indkøbt 13. februar 2007, hvor jeg også havde et lille indlæg om det skønne garn der var kommet ind ad døren. Hvis jeg kender mig selv ret, har det været på pindene lige siden den dag.... og nu er den altså færdig. Billede følger.

Det er ikke alle 3 der er billeder af endnu, og billedet herunder af den blå hue er vist heller ikke verdens bedste. Den blå er strikket i eskimo på pind nr. 8 med et simpelt hulmønster.

Monday, October 6, 2008

Halsedisser i overgangstider

Op af restekurven har jeg fundet indtil flere dejlige garner, som jeg brugt til at lave halsedisser, der er fantastiske i overgangstider - især når man næsten kun ejer jakker med dyb halsudskæring.

Patentstrik på store pinde - en aften i sofaen - og vupti! 3 skønne knapper og så er vi kørende.


Friday, October 3, 2008

Area 51

Virkelig længe siden jeg har haft tid til at blogge og åbenbart også til at strikke.

Det sidste halve år har jeg observeret flere UFO'er i min stue end nogensinde i Area 51.

Takket været min årvågenhed og det 20 århundredes største vidunder - digitalkameraet - er det lykkedes mig at tage billeder af næsten alle UFO observationer - de følger herunder.

Derfor har jeg i oktober besluttet at gøre noget ved det - jeg tager krigen op. Så må vi se hvor mange UFO'er jeg får tilintetgjort inden 1. november

The truth is out there!