Tuesday, March 31, 2009

Framed

Mor "Isabel, vil du hjælpe mor med at tage et billede af min nye hue"

Isabel "Okay - hurtigt så!"


Isabel "Sådan!"
Mor "Ai, Isabel - hverken huen eller mor er jo med i billedet! En mere"
Isabel "Ih, altså"

Isabel "Værsgo!"
Mor "Næsten! Men er jo helt ude af fokus. Et mere"
Isabel "Moar! Jeg ser Skæg med tal! Nu stopper du!"


Mor "man kan jo ikke se huen!"
Isabel "Jeg er optaget - tag selv et billede!!"




Ja, det var altså det bedste vi kunne komme op med til at vise min nye Kim Hargreaves hue. Den er strikket i et super lækkert garn fra Rowan, jeg mener det er Cotton Silk, men er ikke sikker.

Mønstret har jeg tidligere strikket op i lilla, dog uden perler - fordi jeg slet ikke magtede teknikken dengang, men heldigvis bliver man da bedre til nogle ting med tiden... :-)

Friday, March 27, 2009

To KAL or not to KAL that's the question....

Så gik der godt nok lige flytterod i den!

Vi fik ny lejlighed 1. marts og den slags tager tid og efterlder ikke megen tid eller overskud til strik og andet sjovt.

Resultat: dejlige, nye omgivelser; lys og lækker lejlighed i Hvidovre, men langt bagud i KAL.... Men heldigvis er rammerne nu sat og om en uges tid venter 14 dages lang påskeferie, der står i strik og løbets tegn. Eftersom jeg træner til at løbe Lillebælt Halvmarathon 2. maj, må jeg nok hellere få et par kilometr i benene inden startskuddet går - vil jo hjertens gerne slå min tid fra sidste år.

Nå, men en smule strik er det da blevet til.

På Marts KAL havde der sneget sig ugler ind både for oven og forneden.

På Luer 2009 kunne man vælge mellem 2 forskellig uglehuer. Jeg valgte en Bubo Bubo af Tittei i børnestørrelse:




Huen er en "smule" for lillr til en pige på snart 6, men man kunne slet ikke se uglerne, hvis huen ikke sad på et hoved.

Huen er strikket i Mille Colori fra Lang yarns, som også Januar huen blev strikket i. Jeg er helt vild med det garn - og farvespillet er fantastisk.

Anderledes sløvt ser det ud med Februar huen....



Egentligt et rigtigt fint mønster, men det der med at strikke med 2 farver samtidigt uden at skulle slippe garnet hver gang - det er jeg simpelthen en odder til - så den tager altså sin tid. Eftersom jeg ikke har helt styr på teknikken, ken jeg kun klare et par omgange af gange, så er jeg nødt til at holde pause......

Det var vist det i denne omgang - jeg håber det bliver til lidt strik henover weekenden...